Ramt af skud i Heltzensgade

Det nedenstående dokument er det nedskrevne fra afhøringen af Svend Aage Vang Petersen, der den 18. august 1943 blev ramt af skud i Heltzensgade i Skibhuskvarteret i Odense. Det stammer fra Rigsarkivet.

Dokumentet er dateret torsdag den 19. august 1943. "Kpt." er en forkortelse for komparenten, der betyder den afhørte. "G.d." er en forkortelse for gårs dato, altså i går.

Vedr. Uroligheder i Odense d. 18/8-43.

Svend Aage Vang Petersen (Fredericia 20/5-16) gift Maskinarbejder, boende Annaholmsgade 41, der G.d. er indlagt paa herv. Amtssygehus Afd. A.I. med

Strejfskud i højre Haandled og Skudsaar i Venstre Knæ,

forklarer, at han i Gaar ved ca. 15-tiden kom gaaende ad Skibhusvej og Heltzensgade mod sit Hjem, idet han havde hørt Politiets Henstilling til Befolkningen om at gaa Hjem.

Ud for Ejendommen Heltzensgade 8 havde der samlet sig et opløb paa ca. 100 mennesker, og da Kpt. kom helt derhen, bemærkede han, at en Mand, der stor i Lejligheden paa Ejendommens 1. sal, skød ned paa Folkene foran Huset.

Pludselig mærkede Kpt. en Smerte i højre Haand og ligesom et Slag paa venstre Ben, og han var da klar over, at Manden oppe i Lejligheden havde ramt ham med et Skud. Kpt. kunde selv gaa ind ved Husmuren ved Siden af, og Folk, der havde bemærket, at han var ramt, sørgede for, at Ambulancevogn blev tilkaldt. Ambulance og Politi kom til Stede samtidig og Manden oppe i Lejligheden, skød også paa Politiet. Kpt. blev derefter kørt bort i Ambulancen og saa derfor ikke, hvad der videre skete.

Dokumentet fra 19. august 1943.

Svend Aage Vang Petersen optræder også på listen over ambulancekørsler fra den 18. august 1943.

Danske soldater i Svendborg

En af de fotografer, som udstillingen ”Besættelsen i billeder” gik tæt på, da den i sommer og sensommeren 2024 blev vist frem i Svendborg Museums mobile museum, Den Sorte Boks, var Svend Aage Andersen.

Svend Aage var bosat på et loftsværelse på adressen Frederiksgade 7 i Svendborg. Fra adressen havde han udsigt over til Kvægtorvet, hvor Jydsk Dragonregiment og 3. Feltartilleriregiment bl.a. opstaldede deres heste, da de fra oktober 1942 til den 29. august 1943 havde kvarter i byen.

Flere af hans billeder viser, at han ikke har ladet fotomulighederne fra sin bopæl gå til spilde. Da han i løbet af besættelsen blev ansat på Svendborg Rådhus, brugte han også sin adgang til rådhuset, når der skulle tages billeder, hvilket kan ses på hans billeder fra befrielsen.

Svend Aage Andersen var løst tilknyttet modstandsbevægelsen, hvor han hjalp med produktion af illegale blade og opbevaring af våben. Da han var husvagt i ejendommen, hvor han boede, havde han udgangstilladelse, der gjorde det muligt for ham at omgå spærretid og udgangsforbud.

Takket være Casper Holm fra Svendborg Lokalhistoriske Arkiv og Nils Valdersdorf Jensen fra Svendborg Museum er det muligt at vise de nedenstående billeder taget af Svend Aage Andersen. En stor tak til dem for deres hjælp og imødekommenhed.

De nedenstående billeder viser danske soldater i Svendborg.

Danske Soldater til hest ved Kvægtorvet i Frederiksgade. Fotokilde: Svendborg Lokalhistoriske Arkiv.

Dansk feltartilleri og mandskab ved Kvægtorvet i Frederiksgade. Fotokilde: Svendborg Lokalhistoriske Arkiv.

Danske soldater på vagt ved Kvægtorvet i Svendborg. Svendborg Station anes i baggrunden. Fotokilde: Svendborg Lokalhistoriske Arkiv.

Danske Soldater på Svendborg Torv. Foto taget fra rådhuset. Fotokilde: Svendborg Lokalhistoriske Arkiv.

Danske Soldater ved Svendborg Badstue. Foto taget fra rådhuset. Fotokilde: Svendborg Lokalhistoriske Arkiv.

Danske soldater, heste og køretøjer ved Kvægtorvet i Frederiksgade. Fotokilde: Svendborg Lokalhistoriske Arkiv.

Tyske sanitetstjenester på Fyn

De nedenstående billeder er et uddrag fra et tysk dokument fra sommeren 1940, der fortæller hvordan de tyske sanitetstjenester var fordelt i Danmark på dette tidspunkt. Dokumentet blev udfærdiget for at man på tværs af værnene kunne finde den nærmeste sanitetstjeneste.

På dette tidspunkt var der sanitetstjeneste i to byer på Fyn. Henholdsvis på kasernen på Sdr. Boulevard i Odense og så I Nyborg, hvor der både var hos marinen i Slipshavn og hos kommadaturet i byen.

Toppen af dokumentet. Fotokilde: BAMA/Jørn Junker.

Omtale af Nyborg på bunden af side 2. Fotokilde: BAMA/Jørn Junker.

Omtale af Odense på toppen af side 3. Fotokilde: BAMA/Jørn Junker. 

Papirer fra Husmandsskolen

Alle de nedenstående dokumenter stammer fra Husmandsskolen.

Deres nuværende ejer købte dem for en årrække siden af en nu ældre kvinde, der selv havde samlet dem op, efter Husmandsskolen var blevet bombet den 17. april 1945. Bemærk, at flere af dem har brandmærker.

Fællesnævneren for dokumenterne er ordet ”Sammelakte”, der på dansk bedst kan oversættes med notat eller sagsfremstilling. Hvert dokument ridser ganske kort en hændelse op med sted, tid og en beskrivelse af, hvad der er sket.

Dokumenterne dækker hændelser forskellige steder på Fyn, bl.a. i Odense, Svendborg, Nyborg og Middelfart, mens de beskrevne hændelser strækker sig fra sabotage og togsabotage til likvideringsforsøg.

Dokumenterne kan forstørres, hvis du klikker på dem.

Fotokilde: Allan Berg.

Fotokilde: Allan Berg.

Fotokilde: Allan Berg.

Fotokilde: Allan Berg.

Fotokilde: Allan Berg.

Fotokilde: Allan Berg.

Fotokilde: Allan Berg.

Fotokilde: Allan Berg.

Fotokilde: Allan Berg.

Fotokilde: Allan Berg.

Fotokilde: Allan Berg.

Fotokilde: Allan Berg.

Fotokilde: Allan Berg.

Fotokilde: Allan Berg.

Fotokilde: Allan Berg.

 

Tyske soldater på Hotel Hafnia

Det nedenstående bilede er taget i Svendborg under urolighederne i august 1943 og viser tyske soldater ved det nedlagte Hotel Hafnia.

Urolighederne brød for alvor ud i Svendborg den 11. august 1943, efter at der havde været optræk til dem i et par dage, hvor provokationer kom fra begge sider.

I Hans Kirchhoffs artikel, Oprøret i Svendborg, omtales begivenhederne den 11. august 1943 bl.a. således:

”Denne aften samlede danske soldater sig i et antal på 60-70 foran "Turisthotellet" for - som det hedder i dragonregimentets kopibog - "at flytte de tyske soldater udenfor", og de lod sig først drive væk, da politiet huggede ind på dem med knipler. Andre "løb storm" mod det tyske kvarter på hotel "Wandall", og det var med største vanskelighed, at politiet kunne holde soldaterne i skak.”

Balladen i byen forsatte de følgende aftener og udløste bl.a. en skudepisode mellem danske og tyske soldater, ligesom en folkemængde afbrændte tre tyske biler, der stod ved et ladespor nær stationen.

Politiet fik dog, med hjælp fra bl.a. politiet i Odense, lagt en dæmper på balladen.

Tyskerne valgte dog at sende et kompagni soldater på omkring 150 mand til Svendborg. Disse var under Oberleutnant Kremers kommando. Soldaterne blev den 18. august 1943 indkvarteret på det nedlagte Hotel Hafnia.

Hotel Hafnia var beliggende på Frederiksgade 17, lige ved Svendborg Banegård og jernbaneoverskæringen – det er den lyse bygning øverst til højre i billedet. 

Bemærk, at der står tyske soldater både ved indgangen til hotellet og på balkonen.

Sammenstimlen i Svendborg i anledning af sammenstød mellem danske og tyske soldater i august 1943. I baggrunden tyske soldater foran Hotel Hafnia. Fotokilde: Frihedsmuseets fotoarkiv.

Afhøringen af Kurt Ejner Svelmøe Jakobsen

Det nedenstående dokument stammer fra afhøringen af Kurt Ejner Svelmøe Jakobsen, der i forbindelse med urolighederne i august 1943 blev ramt af tyske skud ved Billesgade i Skibhuskvarteret i Odense.

Forkortelsen "Kpt." bruges konsekvent i teksten og står for "komparenten," hvilket betyder den afhørte. Dokumentet er underskrevet af L. Rasmussen, der er OB, hvilket står for overbetjent.

Højtalervogn fra politiet på Skibhusvej den 18. august 1943. Fotokilde: Odense Stadsarkiv.

Urolighederne i Odense den 18/8 1943.

Snedkerlærling Kurt Ejner Svelmøe Jakobsen, født den 17/9 1927 i Odense, ustraffet, boende Mosegaardsvej 11 st. Odense hos Forældrene, Snedkermester Henry Jakobsen og Hustru, Valborg f. Johansen, f.T. Patient i Amtssygehuset, Afdeling A.5, Stue 4, hvor han d. 18/8-43 er indlagt med Skudssar gennem venstre Ben, forklarer:

Onsdag d. 18/8-43 ved ca. 17-Tiden, da Kpt. Og en kammerat, Manfred Iversen, Mosegaardsvej 20, kom gaaende ad Sofie Breumsvej og var lige ved Billesgade, blev der fra en Lastbil med tyske Soldater, som holdt paa Skibhusvej, skudt mod dem.

Kpt. og Kammeraten var paa vej hjem fra Skibhusvej, hvor de havde indfundet sig af Nysgerrighedm idet de havde hært, at der var ødelagt noget hos en Købmand eller Ostehandler paa Skibhusvej. DA de paa Damhusvej erfarede, at der af tyske Soldater blev skudt med skarpt og kastet med Haandgranater, gik de ad Sofie Breumsvej for at undgaa at blive indblandet i Urolighederne. Da de befandt sig lige ved Billesgade, blev der imidlertid skudt mod dem fra en Lastbil på Skibhusvej, hvor hos de gav sig til at løbe hjemefter. Pludselig blev Kpt. bagfra ramt af et Projektil i venstre Ben lige under Knæet, og da han havde løbet et lille Stykke videre faldt han om paa Gaden. Umiddelbart efter, at Kpt. var blevet ramt, blev ogsaa Manfred Iversen truffet af et Projektil, som ramte ham bagfra i Ryggen. De blev af tililende Personer bragt ind i en Ejendom og herfra af Falcks Redningskorps transporteret til Amtssygehuset.

Kpt. hævder, at hverken han eller Manfred Iversen havde været Deltagere i Gadeuorden eller Uroligheder, ligesom de paa ingen Maade havde forulempet nogen.

Manfred Iversen, der er patient i Amtssygehuset, Afdeling A.3, har ikke kunne afhøres, da han er tilføjet et Skud gennem Ryggen med beskadigelse af Lungespidsen.

L. Rasmussen
OB

Side 1 af afhøringsdokumentet.

Side 2 af afhøringsdokumentet.

Kortudsnit fra Krak.dk, der viser, hvor episoden fandt sted. Sophie Breums Vej er den vej, der i dag går ned mellem Rema1000 og Matas.

Grædende "tyskertøs" i Kongens Have

Klipning og anden selvtægt mod ”tyskertøser” var ikke kun noget, der hørte perioden efter befrielsen til. Også i de urolige augustdage i 1943 blev en del af dem udsat for overgreb.

I perioden op til urolighederne havde kommunisternes illegale blad Trods Alt bragt navne og adresser på kvinder, der på den ene eller anden måde havde involveret sig i forhold til tyskerne.

Den 18. august 1943, hvor urolighederne var på sit højeste, blev seks kvinder i Odense afklædt, klippet og/eller fik malet hagekors på kroppen.

Det nedenstående foto er taget i Kongens Have i august 1943 og viser en ”tyskertøs”, der grædende går igennem haven. Der er desværre ingen forhistorie til billedet.

Grædende "tyskertøs" i Kongens Have. Fotokilde: Stadsarkivet.

 

Legitimationskort: Marius Andersen

Det nedenstående legitimationskort tilhørte Marius Andersen, der var modstandsmand og teglværksejer fra Stenstrup.

Marius Andersen ejede sammen med sin bror, Ejnar Andersen, Petersminde Teglværk. De var begge aktive i modstandsbevægelsen, hvor de tilhørte 1. gruppe i 10. deling i Svendborg-afsnittet.

Fotokilde: Frihedsmuseet.

Dæknavne

Tysk dokument, der viser de dæknavne for en række danske byer, som tyskerne brugte den 9. april 1940.

Her kan det ses, at Nyborg havde dæknavnet "Nordenham" og at Middelfartssiden af Lillebæltsbroen havde fået dæknavnet "Minden".

Fotokilde: Jørn Junker.

Godtgørelse af tandlægeregning

I denne skrivelse fra rigspolitichefen til politikommandøren for Fyn, der godtgøres 72 kroner til en  tandlægeregning efter reservepolitibetjenten Sven Roland Andersens ophold i koncentrationslejr.

Afskrift af dokumentet kan ses nederst. Dokumentet kan forstørres ved at trykke på det.

Fotokilde: Rigsarkivet.

By/R.

RIGSPOLITICHEFEN

POLITIGAARDEN KØBENHAVN. V.
+ P.A. Kr. 72.-.

Den 8. December 1945.
Stamnr. 13.416.

I et hertil indsendt Andragende har Reservepolitibetjent Stamnr. 13.416 Sven Roland Andersen søgt om at faa godtgjort et Beløb paa Kr. 72.-, som han har haft i Udgift til Tandbehandling, der er foraarsaget af Opholdet i tyske Koncentrationslejre.

Ansøgningen var vedlagt kvitteret Regning fra Tandlægen, og man skal meddele, at Udgiften kan godtgøres, og at Beløbet er afsendt pr. Postanvisning samtidig med denne Skrivelse.

P. R. V.

Til

Politikommandøren for Fyn.